Natur og farver
Selvom vinteren kan synes grå og kedelig i farverne for nogen, så er naturen stadig fyldt med farver i den kolde tid. Nuvel, det er da muligt, at man i byerne ikke ser farverne på samme måde, som hvis man tager lidt udenfor byen, men bare det at gå i en have, en park eller sågar i skoven, kan vise, at vinteren stadig består af masser af farver. Især nu her, hvor vinteren gennem november og december ikke har haft så kolde minusgrader, som man ellers havde forventet, har man virkelig kunnet beskue de smukke efterårsfarver på buske og træer langt ind i november og december, indtil de sidste blade faldt af træerne. Selvfølgelig er det ikke så farverigt som i foråret, sommeren og efteråret, men jeg synes nu alligevel, at også vinteren er smuk. Alle årstider er smukke og alle årstider har hver sin individuelle charme, uanset om det er koldt eller varmt, har knap så mange farver, eller om der er masser af af farver i naturen.
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/felinesroma-mainecoon.dk/public_html/wp-content/themes/Lucid/header.php on line 72