Kræsen for detaljerne når det gælder designermøbler

Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg elsker designmøbler. Og det har jeg gjort lige siden, jeg begyndte at købe mine egne møbler. Generelt interesserer jeg mig en del for design, og jeg synes det er rigtig lækkert at have noget, ingen andre har. Det at have designermøbler giver noget ekstra til lejligheden synes jeg. Og hvis man generelt har forstand på design, kan man bestemt få det til at spille. Mange designmøbler er også bare i meget bedre kvalitet, end det man køber i de billigere varehuse. Med designermøbler fornemmer man, hvordan der er kræset lidt ekstra for detaljerne. Du kan bla. finde designermøbler her: http://shop.smallrooms.dk/shop/frontpage.html

Min nye lejlighed

Så da jeg flyttede ind i min nye lejlighed, var der heller ikke nogen tvivl om, at den skulle indrettes med designmøbler. Møbler generelt synes jeg er utroligt dekorative, og jeg synes derfor det er skægt at indrette mit hjem med unikums, der er med til at udtrykke ens personlighed. Men design er også meget med at følge med tiden, og i lige så høj grad noget med at få sin egen personlighed til at blende ind i.

Møbel som en investering

Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at designermøbler ikke er de billigste man kan investere i. Man kan selvfølgelig have forskellige meninger omkring design og møbler generelt. Men jeg ser et købt af en stykke designermøbel, som en form for investering. Hvis man f.eks investerer i en af de gode gamle design klassikere, er man sikret en vis form for værdi, da mange af disse møbler sjældent mister værdi. Det vil altså sige, at hvis man bliver træt af dem, vil sandsynligheden for, at man kan sælge dem videre uden at miste noget på dem, er ret stor.

Hvor har jeg lært det

Men hvor fascinationen for design møbler kommer fra ved jeg ikke helt. Hverken mine forældre eller nogen i min vennekreds interesserer sig specielt for design. Jeg ruller nærmere med øjnene og synes jeg er åndssvag, når de hører om, hvor mange penge jeg nu har brugt på flere møbler. Men det rører mig ikke. Jeg elsker mine møbler, som var det mine børn. Og hver morgen jeg står op, og kigger rundt på alle mine investeringer kan jeg ikke lade være med at smile, og være glad helt ned i maven. Det er da lykke.